S/Y STORM
 
Stockholm var en flot by fra vandsiden med et charmerende havnemiljø.

Mine tre brødre, mine to drenge samt mig selv sejlede turen på 6 dage fra Helsingør til Stockholm, hvor vi undervejs fik oplevet Utkikken, Kalmar samt et par skær. Helt igennem en fantastisk drenge tur. Derudover havde vi vejret på vores side med sol og varmen på vej.

Mai og Sol kom op til Stockholm i vores bil. De kom ombord, hvorefter mine brødre tog bilen hjem. Vi brugte nogle dage på at se Stockholm, Wasa-skibet, Gröna Lund og mange andre flotte og spændende steder. Drengene og Sol var specielt glad for at se Pedersen og Findus huset i Gröna Lund, men karrusellerne og de andre forlystelser var nu også en stor succes.

Vi sejlede herefter ud på vores første skær for sæsonen i Napoleons Viken. Dette vidste sig at blive noget af et lykketræf. Vi havde per dato aldrig før set en anden Amigo 40 og efter, at vi havde ligget et par timer, kom der en Amigo 40. Det viste sig at være Havsulan, og de havde også fået øje på os. De lagde sig ved siden af os, og vi fik snakket en masse Amigo 40 snak, hvilket selvfølgelig var rigtig interessant.

Det blev 4 rigtig dejlige uger i Skærgården omkring Stockholm og ned til Kalmar. Vi tror aldrig før, at vi har været så heldige med vejret, som vi var i år.

Fotos fra turen ligger i fotoalbummet
 
Lav din egen hjemmeside med mono.net